Er du en dygtig sanger, og har du lyst til få en masse dejlige oplevelser med musik og rare mennesker, så tøv ikke med at kontakte os!
Du skal være en habil nodelæser, have korerfaring og en grundlæggende sangteknik - og så skal du selvfølgelig synge rent. Som udgangspunkt skal kvinder være under 45 år og mænd under 55 år for at blive optaget.
Hvis du er interesseret, så skriv eller ring til dirigent Lene Schuldt Jensen, leneschuldtjensen@gmail.com , mobil: 2160 2927.
Du er velkommen til at komme forbi og synge med et par gange for at se os an, inden du bestemmer dig for, om du vil søge ind i koret.
Inden du kan blive optaget, skal du prøvesynge for dirigenten og et par af korets medlemmer. Prøven varer typisk 10 minutter og foregår efter en korprøve. Du skal synge en medbragt sang efter eget valg, lave et par skalaøvelser og synge lidt af det, vi har øvet på i aftenens løb.
Ud over vores faste tirsdagsprøver har vi enkelte weekendprøver og generalprøver, og så selvfølgelig koncerter.
Kontingentet er pt. 1.000 kr. pr. halvår. Der er halv pris for studerende.
Vi øver tirsdage
kl. 19.30 - 22.00
fra slutningen af
august til midt i juni.
Øvested:
Hattensens Allé 12
2000 Frederiksberg